Traditionen tro tilpasser YouSee her i efteråret programudbuddet i de tre programpakker.
Omlægningen er ganske omfattende og i det efterfølgende har YouSee beskrevet hvad denne tilpasning medfører.
Mandag 21. november starter kanalomlægningen der byder på flere kanaler i HD, lidt færre analoge kanaler, mere dansk radio og så kan I fortsat se TV 2 i YouSee’s tre standard tv-pakker.
Samtidig får mange kanaler på den digitale platform nye kanalpladser. Det sker for at give et meget bedre zappe-flow ved at de mest populære kanaler samles i top 20.
Der kan læses meget mere i vores nyhedsbrev og findes information om de digitale konfigurationer under vores TV-Digital opsætnings side.